Siden er oprettet i 2008.
Revideret (delvist) i 2021 efter godkendelse i 2019 af ny alterbog og ny gudstjenestebog. 

INDLEDNING
Den 29. juli 2007 overtog de færøske myndigheder det administrative og økonomiske ansvar for folkekirken på Færøerne, der nu officielt bærer navnet »Folkekirken på Færøerne«. Fremover er det ifølge en færøsk lov af 7. juni 2007 lagmanden, der skal autorisere bibeloversættelse, salmebog, alterbog og ritualbog for Folkekirken på Færøerne. Denne regel blev taget i brug ved autorisationen af en ny alterbog og tilhørende håndbog den 24. juni 2019. Færøerne er dog fortsat en del af det danske rigsfællesskab og omfattet af grundlovens bestemmelser om folkekirken.
Kirken har officiel hjemmeside på adressen: www.folkakirkjan.fo.

Efter reformationen og indtil et stykke op i 1900-tallet var kirkesproget dansk, og der anvendtes dansk liturgi. Fra 1925 blev det officielt tilladt at holde prædiken på færøsk, og mulighederne for at bruge førøsk sprog blev gradvist udvidet. En færøsk ritualbog blev autoriseret i 1930 og en alterbog i 1939. Den første komplette færøske salmebog blev udsendt i 1960. Den nuværende salmebog blev udsendt i 1990. En helt ny færøsk alterbog med tilhørende ordning for højmessen blev autoriseret af lagmanden i 2019.
De liturgiske bøger på Færøerne udgives af forlaget Føroyskt Kirkjumál. 
Som uddybning er tilføjet et foredrag fra 2015 af Jákup Reinart Hansen om færøsk liturgi med særlig vægt på indførelsen af færøsk som kirkesprog (fo5.pdf).

GUDSTJENESTER EFTER 2019
I forbindelse med godkendelsen i 2019 af en ny færøsk alterbog (Altarbók Føroya Kirkju) blev der også godkendt en gudstjenestebog (Gudstænastabók Føroya kirkju I). Den indeholder en ordning for højmesse (messa) inklusiv nadverliturgi, gudstjeneste uden nadver (orðsins gudstænasta) og degnegudstjeneste (uden præst, gudstænasta við lestri). 

Hermed foreligger for første gang en en samlet oversigt over forløbet af en færøsk højmesse. Selv om ordningen på flere punkter svarer til den danske højmesseordning fra 1992, er der ikke bare tale om en oversættelse til færøsk af den danske højmesseordning. Der er på flere punkter tale om en selvstændig færøsk liturgi, der i nadverliturgien følger en mere fælles-nordisk linje. Som bilag er tilføjet en oversigt med en sammenligning mellem den nye færøske ordning fra 2019 og den danske ordning fra 1992 (fo6.pdf).

Højmesseordningen fra 2019 er opdelt i fire hoveddele ligesom i den danske ordning fra 1992 og ordningerne i de øvrige nordiske kirker. Der er fortsat en indgangsbøn og udgangsbøn. I anden hoveddel er der normalt tre læsninger: GT - Epistel - Evangelium. Nadverliturgien indgår som en del af højmessen. 

I tilknytning til alterbogen og gudstjenestebogen fra 2019 er der udgivet en vejledning: Handbók Føroya kirkju (Føroyskt Kirkjumál 2019). 

I april 2023 var det muligt på kirkens hjemmeside at læse både alterbogen og håndbogen.
Adressen var: https://folkakirkjan.fo/utgavur/lesnadur

GUDSTJENESTER FØR 2019
Efterfølgende er en ældre beskrivelse udarbejdet i 2008. Den er nu på mange punkter forældet, men jeg har af historiske grunde ladet den stå.

I princippet var grundlaget for den færøske højmesseordning Danmarks og Norgis Kirke-Ritual 1685, ligesom det var i resten af Danmark frem til 1992. Hertil kommer senere ændringer, herunder fx indførelse af anden tekstrække i 1885 og nye ritualer i 1912. 

Før 2019 fandtes der (mig bekendt) ikke en samlet, officiel oversigt over forløbet af en færøsk højmesse. Indgangsbøn, udgangsbøn og kirkebøn fandtes i alterbogen (Altarbók 1939, 344-348) og i salmebogen (Sálmabók 1990 eller 2009, 808-811). Nadverritualet fandtes i ritualbogen (Ritual til dóp ... 1929/1930) og fandtes også i salmebogen (Sálmabók 1990, 794-799, eller 2009, 793-796). Udgangspunktet for det færøske nadverritual var det danske nadverritual, der blev autoriseret ved kgl. resolution af 19. juli 1912. 

Af særlig relevans for Færøerne er bestemmelserne om "messefaldsgudstjenester" eller degnegudstjenester, som menigheden holder, når præsten ikke er til stede. De fleste gudstjenester på søn- og helligdage holdes efter denne ordning. Reglerne for det forenklede gudstjenesteritual blev fastsat ved et kongeligt reskript af 10. maj 1765. 
En aktuel vejledning kan findes i salmebogen (Sálmabók 1990, 512). Under overskriften "Uppskot til gudstjænastu við lestri" findes følgende led: Inngangsbøn - 1. sálmur - Dagsins kollekt og epistul - Trúarðini - 2. sálmur - Bøn fyri lestur - Lestur - Bøn eftir lestur - Ápostolska signingin - 3. sálmur - Kollekt eftir lestur - 4. sálmur - Útgangsbøn. 
Der kan desuden henvises til en kort redegørelse for praksis udarbejdet af Jákup Reinert Hansen (fo3.pdf).

I den nye gudstjenestebog fra 2019 indgår der også en ordning for degnegudstjeneste (Altarbók s. 90-103). I forhold til den tidligere ordning er der revideret på flere punkter for at svare til højmesseordningen fra 2019.

RITUALER 
I 1930, den 10. okt., autoriserede biskoppen en færøsk oversættelse af ritualbogen. Autorisationen omfattede ritualerne for dåb, altergang, vielse, konfirmation og jordpåkastelse. Udgangspunktet for den færøske version af ritualerne til dåb, nader og vielse var de tilsvarende danske ritualer, der var blevet autoriserede til brug ved kgl. resolution af 19. juli 1912 og var trykt som bog med titlen Ritualer til Daab, Nadver og Brudevielse (1912 og senere). Den færøske ritualbog fik titlen Ritual til dóp, skriftamál og avloysing, altargang, brúðarmessu, konfirmatión og lik at kasta jörð á (Tórshavn 1929, fotografisk genoptryk 1983). 

De færøske ritualer kunne til en begyndelse kun bruges, når det blev ønsket af de implicerede, og når præst og menighedsråd også tilsluttede sig. Oversættelsen var udarbejdet af en kommission, der blev nedsat i 1927. Formanden og hovedkraften i arbejdet var provst Jákup Dahl, som allerede i 1918 havde udarbejdet en færøsk oversættelse af ritualerne. 

I 1939, den 13. marts, kom der en udvidet mulighed i menighedsrådsloven for lokalt at træffe beslutning om at bruge færøsk som kirkesprog.

De aktuelle ritualer kan findes i den færøske ritualbog (Ritual til dóp ... 1929/1983) og  i tekstdelen til den færøske salmebog (Sálmabók 1990 eller 2009, 781-803), hvor der anføres følgende ritualer:

Dópssakramenti (dåb)
Skriftamál og avloysing (skriftemål)
Kvøldmálstiðarsakramenti (nadver)
Brúðarmessa (brudevielse)
Konfirmatión (konfirmation)
Lik at kasta jørð á. (begravelse)

Ritualer for kirkeindvielse og præstevielse blev trykt i 1968: Ritual til kirkjuvígslu og prestavígslu (Forord ved vicebiskop Jákup Joensen, Tórshavn 1968). Kirkeindvielsesritualet er oversat af J. Dahl og blev først brugt i 1929; præstevielsesritualet er oversat og bearbejdet af vicebiskoppen i 1967. 

Siden 1993 bruges et andet præstevielsesritual, som er oversat og bearbejdet af biskop Hans Jacob Joensen, men ikke publiceret. 

KIRKEÅRETS TEKSTER / ALTARBÓK
I 2019 blev der af lagmanden autoriseret en ny alterbog, der blev trykt samme år: Alterbók Føroya kirkju. Gudstjænastabók Føroya kirkju I og Testabók. Fyrra og seinna tekstarøð (Torshavn, Føroyskt Kirkjumál 2019). 

Der er to tekstrækker, og til hver søndag eller helligdag er der to indledningskollekter og tre bibelske læsninger: GT - Epistel - Evangelium.

Det var i april 2023 muligt at få adgang til en internetudgave af alterbogen på denne adresse:
https://www.folkakirkjan.fo/utgavur/lesnadur

Den første færøske alterbog blev autoriseret af biskop H. Fuglsang Damgaard  i 1939. Alterbogens titel var: Altarbók. Kollektir, epistlar og evangelii til sunnu- og heiligdagarnar og pinslusöga Jesu Krists (Tórshavn, Føroyskt Kirkjumál 1939). Oversættelsen var udarbejdet af en kommission, der blev nedsat i 1927. Formand for kommissionen og hovedkraften i arbejdet var provst Jákup Dahl. En stor del af alterbogens tekst stammer den færøske oversættelse af Det nye Testamente, som blev foretaget af Jákup Dahl og blev autoriseret i 1937. 

Nogenlunde samtidigt med alterbogen blev der i 1939 udstedt en kongelig anordning vedrørende menighedsrådsloven. Denne anordning gav videre muligheder for, at menighedsrådet og præst kunne beslutte at anvende autoriserede færøske ritualer, og herunder altså også den færøske alterbog. 

Den tidligere alterbogs tekst kunne også findes i tekstdelen i de senere salmebøger, fx Sálmabók 1990 (s. 525-760).
HV, april 2023: Jeg ved ikke, om der findes salmebøger, hvis tekstdel svarer til den nye alterbog fra 2019.

SALMEBOG 
Den nuværende salmebog er fra 1990: Sálmabók Føroya Kirkju (Føroyskt Kirkjumál 1990).  Salmebogen indeholder 592 salmer, samt en tekstdel (s. 523-858) med kirkeårets tekster (alterbog), Jesu Kristi lidelseshistorie, ritualer (ritualbog), bønnebog og Martin Luthers Lille Katekismus. Der er senere udgivet let reviderede udgaver i 2005, i 2009 og i 2015, og antallet af salmer er blevet forøget. 

Den tidligere og første komplette færøske salmebog fra 1960 hed Sálmabók Føroya Fólks (Færoyskt Kirkjumál 1960). Den indeholdt 431 salmer samt tekstdel. 

På kirkens hjemmeside Folkakirkjan.fo findes en internetudgave fra år 2000 af "Sálmabókin".
Det var i april 2023 muligt at adgang til internetudgaven via linket: https://folkakirkjan.fo/folkakirkjan/lesnadur/salmar/  

Salmebogen findes også som app (Sálmabók), både  på App Store og Google Play.

MUSIKALIER
I Sálmabók 1990 findes en fortegnelse (s. 871-880) over salmemelodier til salmebogens 592 salmer, som findes i 7 forskellige koralbøger. I de fleste tilfælde henvises til Den danske Koralbog, men desuden henvises til færøske melodisamlinger, herunder:

Føroysk Songløg, ved Hans Jacob Højgaard (Atelier Electra 1951).
Gomul føroysk sálmaløg I-II, ved Joen Waagstein (Wilhelm Hansen 1947). 
Løg til heimamissiónssangbókina (Heimamissionsforlagid 1982). 
Nøkur Sálmaløg til Sálmabók Føroya fólks, ved Frida Petersen (Eget Forlag 1969). 
Hefti við sálmaløgum, ved Axel Tórgarð (1990). 

Senere (i år 2000) udkom en samlet koralbog til den færøske salmebog: Sálmaløg Føroya kirkju, Lagasavn til Sálmabók Føroya kirkju, lagt til rættis Zacharias Sørensen og Knút Olsen (Føroyskt Kirkjumál 2000). En fortegnelse over melodierne findes i salmebogen (Sálmabók 2005, 870-886).  
I 2003 kom den i en lettere 3-stemmig udgave: Sálmaløg Føroya kirkju i lættari útgavu, lagt til rættis hevur Jens Mortan Mortensen (Føroyskt Kirkjumál 2003). 

OVERSÆTTELSER
Her er indtil videre ikke anført titler eller henvisninger. Formentlig findes der ikke nogen oversættelser af færøsk liturgi til andre sprog.

LITURGISK LOVGIVNING
Siden Folkekirken på Færøerne blev selvstændig den 29. juli 2007, er det den færøske lagmand, der efter indstilling fra biskoppen skal autorisere bibeloversættelse, salmebog, alterbog og ritualbog. Den 7. juni 2007 vedtog lagtinget en ny lov (nr. 60) om Folkekirken på Færøerne. En pdf-version af loven findes her. I lovens § 16 findes nærmere regler om autorisation af nye ritualer, alterbøger og salmebøger. En ny alterbog med tilhørende håndbog blev autoriseret af lagmanden den 24. juni 2019. 

I ældre tid var der ikke særskilt liturgi på Færøerne, som fulgte almindelig dansk ordning. I 1925 og i 1939 blev der ved kongelig resolution om en særlig færøsk version af menighedsrådsloven givet officiel mulighed for, at biskoppen kunne autorisere færøske salmer og ritualer. Denne mulighed blev først benyttet i 1930, hvor biskoppen autoriserede en færøsk oversættelse af ritualerne for dåb, altergang, vielse, konfirmation og jordpåkastelse. Senere i 1939 autoriserede han en færøsk alterbog med kollekter, epistler og evangelier. 
Salmebogen fra 1990 blev godkendt i 1989 af Ejvind Vilhelm, der på det tidspunkt var vicebiskop på Færøerne.  
På www.logir.fo er der en omfattende oversigt over love og bekendtgørelser vedrørende Færøerne, og herunder også Fólkakirkjan i Føroyom. 

Der er tilføjet et bilag med en uddybende oversigt over den liturgiske lovgivning for Færøerne, især vedrørende den gradvise indførelse af mulighed for at bruge færøsk sprog i løbet af 1900-tallet. Bilaget er udarbejdet af Holger Villadsen i 2008.

KONTAKT
Det færøske bispeembede har følgende adresse: Bispargarðun, J. Paturssonargøta 20, Postrúm 8, FO-110 Tórshavn. Mail: stift@kirkjan.fo. Yderligere oplysninger kan findes på adressen: www.folkakirkjan.fo. 

Ovenstående tekst er udarbejdet af Holger Villadsen, jan. 2008 (mail: holger@sejrupvilladsen.dk). Den er revideret juli 2008 efter bemærkninger fra sognepræst Jákup Reinart Hansen, Færøerne (mail: jakuprh@setur.fo).  
Nogle ikke-fungerende link er fjernet i nov. 2015.
Opdatering af siden efter autorisation af ny alterbog febr. 2021.
Gennemset og mindre rettelser april 2023.