www.nordiskliturgi.dk
FÓLKAKIRKJAN I FØROYUM (FO) |
Siden er oprettet i 2008.
INDLEDNING
Efter reformationen og indtil et stykke op i 1900-tallet var
kirkesproget dansk, og der anvendtes dansk liturgi. Fra 1925 blev det
officielt tilladt at holde prædiken på færøsk, og mulighederne for at
bruge førøsk sprog blev gradvist udvidet. En færøsk ritualbog blev
autoriseret i 1930 og en alterbog i 1939. Den første komplette færøske
salmebog blev udsendt i 1960. Den nuværende salmebog blev udsendt i
1990. En helt ny færøsk alterbog med tilhørende ordning for højmessen
blev autoriseret af lagmanden i 2019. GUDSTJENESTER EFTER 2019 Hermed foreligger for første gang en en samlet oversigt over forløbet af en færøsk højmesse. Selv om ordningen på flere punkter svarer til den danske højmesseordning fra 1992, er der ikke bare tale om en oversættelse til færøsk af den danske højmesseordning. Der er på flere punkter tale om en selvstændig færøsk liturgi, der i nadverliturgien følger en mere fælles-nordisk linje. Som bilag er tilføjet en oversigt med en sammenligning mellem den nye færøske ordning fra 2019 og den danske ordning fra 1992 (fo6.pdf). Højmesseordningen fra 2019 er opdelt i fire hoveddele ligesom i den danske ordning fra 1992 og ordningerne i de øvrige nordiske kirker. Der er fortsat en indgangsbøn og udgangsbøn. I anden hoveddel er der normalt tre læsninger: GT - Epistel - Evangelium. Nadverliturgien indgår som en del af højmessen. I tilknytning til alterbogen og gudstjenestebogen fra 2019 er der udgivet en vejledning: Handbók Føroya kirkju (Føroyskt Kirkjumál 2019). I april 2023 var det muligt på kirkens hjemmeside at læse både alterbogen og håndbogen. GUDSTJENESTER FØR 2019 I princippet var grundlaget for den færøske højmesseordning Danmarks og Norgis Kirke-Ritual 1685, ligesom det var i resten af Danmark frem til 1992. Hertil kommer senere ændringer, herunder fx indførelse af anden tekstrække i 1885 og nye ritualer i 1912. Før 2019 fandtes der (mig bekendt) ikke en samlet, officiel oversigt over forløbet af en færøsk højmesse. Indgangsbøn, udgangsbøn og kirkebøn fandtes i alterbogen (Altarbók 1939, 344-348) og i salmebogen (Sálmabók 1990 eller 2009, 808-811). Nadverritualet fandtes i ritualbogen (Ritual til dóp ... 1929/1930) og fandtes også i salmebogen (Sálmabók 1990, 794-799, eller 2009, 793-796). Udgangspunktet for det færøske nadverritual var det danske nadverritual, der blev autoriseret ved kgl. resolution af 19. juli 1912. Af
særlig relevans for Færøerne er bestemmelserne om
"messefaldsgudstjenester" eller degnegudstjenester, som menigheden holder, når præsten ikke er
til stede. De fleste gudstjenester på søn- og helligdage holdes efter
denne ordning. Reglerne for det forenklede gudstjenesteritual blev
fastsat ved et kongeligt reskript af 10. maj 1765. I den nye gudstjenestebog fra 2019 indgår der også en ordning for degnegudstjeneste (Altarbók s. 90-103). I forhold til den tidligere ordning er der revideret på flere punkter for at svare til højmesseordningen fra 2019. RITUALER De færøske ritualer kunne til en begyndelse kun bruges, når det blev ønsket af de implicerede, og når præst og menighedsråd også tilsluttede sig. Oversættelsen var udarbejdet af en kommission, der blev nedsat i 1927. Formanden og hovedkraften i arbejdet var provst Jákup Dahl, som allerede i 1918 havde udarbejdet en færøsk oversættelse af ritualerne. I 1939, den 13. marts, kom der en udvidet mulighed i menighedsrådsloven for lokalt at træffe beslutning om at bruge færøsk som kirkesprog. De aktuelle ritualer kan findes i den færøske ritualbog (Ritual til dóp ... 1929/1983) og i tekstdelen til den færøske salmebog (Sálmabók 1990 eller 2009, 781-803), hvor der anføres følgende ritualer:
Ritualer for kirkeindvielse og præstevielse blev trykt i 1968: Ritual til kirkjuvígslu og prestavígslu (Forord ved vicebiskop Jákup Joensen, Tórshavn 1968). Kirkeindvielsesritualet er oversat af J. Dahl og blev først brugt i 1929; præstevielsesritualet er oversat og bearbejdet af vicebiskoppen i 1967. Siden 1993 bruges et andet præstevielsesritual, som er oversat og bearbejdet af biskop Hans Jacob Joensen, men ikke publiceret. KIRKEÅRETS
TEKSTER / ALTARBÓK Der er to tekstrækker, og til hver søndag eller helligdag er der to indledningskollekter og tre bibelske læsninger: GT - Epistel - Evangelium. Det var i april 2023 muligt at få adgang til en internetudgave af alterbogen på denne adresse: Den første færøske alterbog blev autoriseret af biskop H. Fuglsang Damgaard i 1939. Alterbogens titel var: Altarbók. Kollektir, epistlar og evangelii til sunnu- og heiligdagarnar og pinslusöga Jesu Krists (Tórshavn, Føroyskt Kirkjumál 1939). Oversættelsen var udarbejdet af en kommission, der blev nedsat i 1927. Formand for kommissionen og hovedkraften i arbejdet var provst Jákup Dahl. En stor del af alterbogens tekst stammer den færøske oversættelse af Det nye Testamente, som blev foretaget af Jákup Dahl og blev autoriseret i 1937. Nogenlunde samtidigt med alterbogen blev der i 1939 udstedt en kongelig anordning vedrørende menighedsrådsloven. Denne anordning gav videre muligheder for, at menighedsrådet og præst kunne beslutte at anvende autoriserede færøske ritualer, og herunder altså også den færøske alterbog. Den tidligere alterbogs tekst kunne også findes i
tekstdelen i de senere salmebøger, fx Sálmabók 1990 (s. 525-760). SALMEBOG Den tidligere og første komplette færøske salmebog fra 1960 hed Sálmabók Føroya Fólks (Færoyskt Kirkjumál 1960). Den indeholdt 431 salmer samt tekstdel.
På kirkens hjemmeside Folkakirkjan.fo findes en internetudgave fra år 2000
af "Sálmabókin". MUSIKALIER
Senere (i år 2000) udkom en samlet koralbog til den
færøske salmebog: Sálmaløg
Føroya kirkju, Lagasavn til Sálmabók Føroya kirkju, lagt til rættis
Zacharias Sørensen og Knút Olsen (Føroyskt Kirkjumál 2000). En
fortegnelse over melodierne findes i salmebogen (Sálmabók 2005,
870-886). OVERSÆTTELSER LITURGISK
LOVGIVNING
I ældre tid var der ikke særskilt liturgi på Færøerne, som fulgte
almindelig dansk ordning. I 1925 og i 1939 blev der ved kongelig resolution
om en særlig færøsk version af menighedsrådsloven givet officiel
mulighed for, at biskoppen kunne autorisere færøske salmer og ritualer.
Denne mulighed blev først benyttet i 1930, hvor biskoppen autoriserede en
færøsk oversættelse af ritualerne for dåb, altergang, vielse,
konfirmation og jordpåkastelse. Senere i 1939 autoriserede han en færøsk
alterbog med kollekter, epistler og evangelier. Der
er tilføjet et bilag med en uddybende oversigt over
den liturgiske lovgivning for Færøerne, især vedrørende den gradvise
indførelse af mulighed for at bruge færøsk sprog i løbet af
1900-tallet. Bilaget er udarbejdet af Holger Villadsen i 2008. KONTAKT
Ovenstående tekst er udarbejdet af Holger Villadsen, jan. 2008
(mail: holger@sejrupvilladsen.dk). Den er revideret juli 2008 efter bemærkninger fra sognepræst Jákup Reinart Hansen, Færøerne (mail: jakuprh@setur.fo). |