www.nordiskliturgi.dk 
Forside  |   dk   |    fi    |   fo   |    gl   |    is   |    no   |    se  

DEN NORSKE KIRKE

Oprettet i 2008. Ajourført i april 2023 efter ny gudstjenesteordning i 2011 og 2019, samt ny salmebog i 2013.

INDLEDNING
Kirkens officielle hjemmeside findes på adressen: https://www.kirken.no.
På kirkens hjemmeside er der en særlig side (afsnit), som indeholder en såkaldt "Ressursbank" med en saming af den norske kirkes liturgier:
https://www.kirken.no/liturgi (Set april 2023).
Fra denne side kan man klikke sig videre til "Ressursbankens" sider med liturgier på forskellige sprog. De liturgiske ordninger findes i tre sprogformer: bokmål, nynorsk og samisk. 
På kirkens hjemmeside er der også en mere pædagogisk/kateketisk indføring i kirkens gudstjeneste: https://www.kirken.no/gudstjeneste  (Set i april 2023).

Den aktuelle liturgi i Norge er senest blevet revideret i 2019.
Den nuværende salmebog er fra 2013.
Den norske kirke samarbejder med forlaget Eide (https://eideforlag.no) om at udgive de kirkelige bøger, herunder også salmebogen. De har i fællesskab oprettet en hjemmeside, hvor man mod betaling kan oprette et abonnement og få adgang til en opfattende materialesamling:
https://gudstjeneste.no  (Set april 2023). 


GUDSTJENESTER EFTER 2011
Der blev i 2003 påbegyndt et reformarbejde hen mod en ny liturgi. Den 11. april 2011 kunne det norske kirkemøde godkende den nye gudstjenesteordning. Ordningen blev trykt og publiceret samme år i forskellige former af Eide forlag. Den blev blandt andet trykt på bokmål i bogen Gudstjeneste for Den norske kirke (Stavanger: Eide Forlag 2011). Denne udgivelse var ikke primært beregnet til at blive brugt af præsten i kirken, men var snarere en slags studiebog. 

I 2019 vedtog kirkemødet en revideret gudstjenesteordning. En af ændringerne var, at højmesseordningen kun er opdelt i fire hoveddele, ligesom i de andre nordiske lande: Samling, Ordet, Nattverd og Sendelse. Tidligere var der en særlig forbønsafdeling, som nu blev en del af anden hoveddel (Ordet). Den nye ordning blev trykt på bokmål i Gudstjenestebok for Den norske kirke - hovedgudstjeneste (Eide Forlag 2020). Den tilsvarende bog på nynorsk har titlen: Gudstenæstebok for Den norske kyrkja - hovedgudsteneste (Eide Forlag 2020). Desuden blev gudstjenetebogen publiceret i andre formater, herunder løsblade/ringbind. 
På internet er gudstjenesteordningen tilgængelig i elektronisk form via den såkaldte Ressursbank: https://kirken.no/liturgi (set april 2023). 

I Ressursbanken (set april 2023) kan findes ordninger for "Andre gudstjenester", herunder for de tre hverdage i påskeugen (vedtaget af kirkemødet i 2022, indføres officielt i 2024). Desuden skriftemålsgudstjenester fra Gudstjenestebok for Den norske kirke 1992.

GUDSTJENESTER 1977-2011 
Den norske kirke var den første kirke i Norden, der fik en højmesseordning af den nye type, hvor den første af de bibelske læsninger var taget fra Det Gamle Testamente, og hvor højmessen var opdelt i nogle hoveddele. I den norske version var højmessen delt i fem dele: Innledning, Forkynnelse av Guds ord, Menighetens forbønn, Samling om Herrens bord og Avslutning med velsignelse. 

Efter nogle mindre revisioner blev ordningen blandt andet trykt på bokmål i Gudstjenestebok for Den norske kirke, del I: Gudstjenester (Oslo: Verbum 1992). Her findes 4 afsnit: (I) Felles veiledning, (II) Hovedgudstjenester på søn- og helligdager, (III) Andre gudstjenester bestemt av kirkeåret og (IV) Andre gudstjenester uavhengige av kirkeåret. 
Desuden blev der udgivet mindre hefter til brug for menigheden: Ordning for høymessen / høgmessa  (Oslo: Verbum). 

KIRKELIGE HANDLINGER – aktuelt (2023)
Det norske kirkemøde vedtager forholdsvis ofte større eller mindre revisioner af de kirkelige handlinger, så der findes – så vidt jeg kan se – ikke for tiden nogen samlet bogtrykt udgivelse af de kirkelige ritualer i den norske kirke. Et overblik over den aktuelle status kan man få i Ressursbanken (https://kirken.no/liturgi). Her er der (i april 2023) følgende ordninger, som er vedtaget af kirkemødet. Jeg begrænser mig til ordningerne på bokmål: 

Dåp i hovedgudstjenesten – vedtatt 2017
Dåp i egen gudstjeneste – vedtatt 2017
Ordning for konfirmasjonstidens gudstjenester – vedtatt 2021
Ordning for vigsel – vedtatt 2017
Ordning for vigsel – vedtatt 2003
Forbønn for borgerlig inngått ekteskap – vedtatt 2017
Forbønn for borgerlig inngått ekteskap – vedtatt 2003
Ordning for gravferd – vedtatt 2022
Velsignelse av hus og hjem – vedtatt 2013
Enkeltskrifte – fra Gudstjenestebok for Den norske kirke 1992 

De fleste af ordningerne findes også trykt som enkeltritualer udgivet af Eide forlag. Der findes eksempelvis en bog med Ordning for dåp (Den norske kirke 2017) og en bog med Vigsel og forbønn (Kirkerådet 2017). Den sidste bog indeholder både ritualerne fra 2017 og ritualerne fra 2003, og begge ritualer på bokmål og nynorsk.


RITUALER / KIRKELIGE HANDLINGER 1992

En reform af ritualerne i den norske kirke blev på et tidligere tidspunkt påbegyndt i 1978. Forskellige ritualer blev godkendt til brug i den norske kirke ved kongelige resolusjoner 1977-1990 og vedtagelser i Kirkemøtet 1986-1991. På grundlag af disse vedtagelser blev ritualerne samlet i en bog i 1992: Gudstjenestebok for Den norske kirke – Del II: Kirkelige handlinger (Oslo: Verbum 1992).
Bogen indeholdt følgende ritualer, som for det meste – så vidt jeg ved – ikke længere er gyldige: (II) Dåp, (III) Konfirmasjon, (IV) Skriftemål, (V) Ekteskap, (VI) Tjeneste på Institusjon og i hjem, (VII) Gravferd, (VIII) Vigsling, innsettelser og fremstilling og (IX) Vigsling av Kirke m.m. Bogen blev indledt med en fælles vejledning og afsluttet med et tillæg med diverse retningslinjer.


KIRKEÅRETS TEKSTER
I april 2011 vedtog Kirkemøtet nogle nye tekstrækker, som gælder fra 1. søndag i advent 2011. Teksterne er trykt i: Tekstbok for Den norske kirke (Oslo: Verbum 2011) og er taget fra Bibelselskabets nye oversættelse Bibel 2011. Den tilsvarende tekstbog på nynorsk hedder: Tekstbok for Den norske kyrkjan (Bibelselskabet / Verbum 2011). 
Der er nu tre tekstrækker, og til hver dag i kirkeåret er der tre tekster: GT – Epistel – Evangelium. Teksterne læses normalt i denne rækkefølge og med evangelieteksten som prædiketekst. Desuden er der til de fleste dage i kirkeåret en fortelllingstekst, som især er beregnet til at blive brugt ved gudstjenester beregnet for børn og familier.

Kirkeårets tekster (eller i det mindste dagens evangelietekst) kan også findes i Nettbibelenhttps://bibel.no.

Forud for den nuværende norske tekstbog fra 2011 var der ved kongelig resolution af 4. november 1977 blevet vedtaget en ny perikopeordning med en indledende læsning fra Det Gamle Testamente, med to tekstrækker samt nogle tillægstekster. Denne ordning blev med nogle senere justeringer trykt på bokmål i bogen Kirkeårets tekster (Oslo: Verbum 1990). 
På nynorsk: Tekstane i kyrkjeåret (Oslo: Verbum 1991). 

I 2005 udkom en ny oversættelse af Det nye testamentet. Denne oversættelse blev brugt i  supplerende udgivelser, fx Kirkeårets tekster, nytestamentlige tekster, andre rekke, tilleggstekster (Oslo: Verbum 2005), og Kirkeårets tekster, nytestamentlige tekster, første rekke (Oslo: Verbum 2006). 

Fra begyndelsen af 1900-tallet findes kirkeårets tekster i to publikationer: Tekstbok for den Norske Kirke (Kristiania: Andagtsselskabet 1918) og Alterbok for den norske kirke (Kristiania: Andagtsselskabet 1920).

SALMEBOG
Den norske kirke fik i 2013 en ny salmebog: Norsk salmebok 2013 – for kirke og hjem. Autoriseret til bruk i Den norske kirke av Kirkemøtet i april 2012 (Eide forlag 2013). 

Mod abonnement er det muligt at få adgang til forskellige digitale versioner og udgaver af salmebogen og koralbogn: https://gudstjeneste.no eller https://norsksalmebok.no
Salmebogen kan også (mod betaling/abonnement) fåes som en app: Norsk salmebok.

Den tidligere salmebog blev godkendt ved kongelig resolution af 29. juni 1984. Titlen var: Norsk Salmebok (Oslo: Verbum Forlag, bokmål og nynorsk). 

Endvidere findes der salmebøger på samisk. Og der blev udgivet et salmebogstillæg: Tillegg til Norsk salmebok. Salmer 1997 (Oslo: Verbum 1997). 

MUSIKALIER
I tilknytning til den norske salmebog fra 2013 blev der samme år udgivet en koralbog: Norsk koralbok 2013, bind 1-2 (Eide forlag 2013). Lidt senere kom der et bind 3 til koralbogen (Eide forlag 2016). 

Til hovedgudstjenestens liturgiske musik er der udgivet en musikpublikation på grundlag af kirkemødets vedtagelser i 2017 og 2019: Liturgisk musikk for Den norske kirke – hovedgudstjenesten (Eide forlag 2020). Denne udgivelse er på bokmål, der findes en tilsvarende udgivelse på nynorsk.
Der er desuden udarbejdet vejledningsvideoer til hovedgudstjenestens liturgiske musik. De kan findes på kirkens internetside: https://kirken.no/liturgi (Set april 2023).

I tilknytning til den tidligere norske salmebog fra 1984 blev der udgivet en koralbog: Norsk Koralbok (Oslo: Verbum 1985) med alle melodier til Norsk Salmebok. 
Organistens gudstjenestebok (Oslo: Verbum 2001) indeholder den liturgiske musik til Gudstjenestebok for Den norske kirke I-II. Den afløste bl.a. Organistens gudstjenestehefte (Oslo: Verbum 1984). 
Norsk Kantoribok, bind I-VI (Verbum 1990-2005), er et kor- og forsangerværk til brug ved gudstjenester i Den norske kirke. Værket erstatter Graduale. Messebok for Den norske kirke (1925). 

ANDRE PUBLIKATIONER
Indtil videre er der ikke anført nogen. 

OVERSÆTTELSER
I den norske kirkes liturgisamling (https://kirken.no/liturgi) findes de liturgier og ordninger, der er i brug i den norske kirke, på bokmål, nynorsk, samiske sprog, kvensk, engelsk, tysk, spansk og ukrainsk. 

Den tidligere højmesseliturgi i blev publiceret i oversættelse i hæftet: The Order for Worship (Oslo: Verbum 1989). Hæftet indeholdt en parallel engelsk, tysk, fransk og nederlandsk oversættelse af den daværende højmesseliturgi. 

LITURGISK LOVGIVNING
Beslutninger om liturgi og salmebøger m.m. træffes af Kirkemøtet. Inden beslutning træffes af Kirkemøtet, skal sagen være behandlet i Nemnd for gudstjenesteliv, i Bispemøtet og i Kirkerådet.

På den norske kirkes hjemmeside (https://kirken.no) er der et afsnit om den norske kirke som organisation, om hvordan kirken styres, herunder om hvordan kirkemødet fungerer (set april 2023).

KONTAKT
Nemnd for gudstjenesteliv er sagkyndigt nævn i liturgisager i forhold til Kirkerådet. 
Adresse: Kirkerådet, Rådhusgata 1-3, postboks 799 Sentrum, N-0106 Oslo. Mail: post.kirkeradet@kirken.no

I kirkerådets sekretariat er der en Seksjon for gudstjenesteliv og kultur. Den er en del af Afdeling for kirkefag og økumenikk.

Denne side er redigeret af provst Holger Villadsen, Rådhusgade 25, DK-4990 Sakskøbing. Mail: holger@sejrupvilladsen.dk. Bemærkninger til sidens indhold med forslag, tilføjelser m.m. modtages gerne. Siden blev oprettet i 2008. Den blev revideret i april 2023. 

 

Forside  |   dk   |    fi    |   fo   |    gl   |    is   |    no   |    se