www.nordiskliturgi.dk
Forside | dk | fi | fo | gl | is | no | se
|
KIRKEN I GRØNLAND Siden oprettet febr. 2008. Ajourført okt. 2009. INDLEDNING Stiftet har egen hjemmeside på adressen https://ilagiit.gl. Her findes oplysninger om stiftet, biskoppen, grønlandske kirker og præster m.m. I okt. 2008 blev der udgivet en ny salmebog (Tussiutit) med 644 nye og gamle salmer på grønlandsk. Den er udarbejdet af et salmebogsudvalg ledet af biskop Sofie Petersen. Salmebogen er autoriseret af Dronning Margrethe. Den nye salmebog suppleres med et tillæg til den eksisterende koralbog indeholdende flere nye melodier. Salmebogen indeholder også alterbogen fra 2005 og afløser den tidligere salmebog fra 1971. I 2005 blev der udsendt en ritualbog (Rituali) med gudstjenesteordninger og ritualer samt en alterbog (Alterbogi) med kirkeårets tekster. Titler på
grønlandske bøger kan på internettet søges adressen https://www.katak.gl,
som er hjemmeside for Det Grønlandske Landsbibliotek. Som en underafdeling er der en særlig afdeling med Groenlandica, der forsøger at registrere al litteratur med
tilknytning til Grønland. Direkte link til Groenlandica: Indtil 2009 fandtes der et Dansk Polarcenter, som havde et bibliotek og en elektronisk biblioteksdatabase med grønlandsk litteratur. Polarcentret blev nedlagt pr. 1. februar 2009, og biblioteket delt mellem Københavns Universitet og Arktisk Institut. Den tidligere salmebog og koralbog blev udgivet af
Atuakkiorfik / Grønlands Forlag.
Den nuværende salmebog fra 2008 er udgivet af Bibelselskabets Forlag.
Det samme gælder ritualbog og alterbog fra 2005, som distribueres af
det grønlandske bispekontor (se kontaktadresser nedenfor). GUDSTJENESTER
En dansk oversættelse (foretaget af tidl. landsprovst Kristian Lauritsen) af præstegudstjenesten og kateketgudstjenesten kan læses i et bilag til denne side (pdf). En ældre version af gudstjenesteordningen kan findes i den tidligere ritualbog for den grønlandske kirke: maligtarissagssat ilagîngne kalâliussiune atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne / Ritual for den grønlandske Kirke (København 1935, 2. udgave Kbh. 1959). Her findes gudstjenesteordningen med parallel grønlandsk og dansk tekst, og der er supplerende bestemmelser om, hvordan gudstjenesten foregår, når den ledes af en kateket. En redigeret udgave af den danske tekst fra 1959 findes i dette bilag til denne side (pdf). RITUALER
Ritualbogen
fra 2005 (Rituali) afløste den tidligere ritualbog fra 1935: maligtarissagssat
ilagîngne kalâliussiune atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne / Ritual for
den grønlandske Kirke (København
1935, 2. udgave Kbh. 1959). En tidligere ritualbog med samme titel
og indhold blev publiceret i 1919 (A. Rosenbergs Bogtrykkeri,
København). I slutningen af 1800-tallet stod Haldor Ferd. Jørgensen for en
ritualbog med titlen: malagtarissagssat palasit suliokataisalo
nâlagiartitsissarneráne / Ritual for den grønlandske Kirke (København 1887, samt 1888 og 1891). De
tidligere ritualbøger var tosprogede med parallel dansk og grønlandsk
tekst (og titel). KIRKEÅRETS
TEKSTER Kirkeår og bibellæsninger svarer til den tidligere danske ordning. Der er to tekstrækker med to læsninger til hver søn- og helligdag. Der indledes med en kollekt. Første læsning er normalt en epistel, men kan også være en gammeltestamentlig læsning. Den anden læsning er en evangelielæsning. Ved højmesse læses to evangelielæsninger, først evangeliet fra den tekstrække, der ikke prædikes over, og derefter fra prædikestolen det evangelium, som der prædikes over. Alterbogen fra 2005 findes også trykt i salmebogen fra 2008: Tussiutit. Ilagiit kalaallit atugassaat (Bibelselskabets Forlag, København 2008). I 2000 blev der publiceret en ny samlet grønlandsk bibeloversættelse: Biibili (Det Danske Bibelselskab 2000). Bibeloversættelsen er tilgængelig over internet på adressen: http://old.bibelselskabet.dk/grobib/web/bibelen.htm. Det er denne bibeloversættelse, der er brugt i den nye alterbog fra 2005. Alterbogen har jeg ikke fundet på internet. Den tidligere alterbog med kirkeårets bønner og læsninger kan findes i salmebogen, fx. tugsiutit ilagît kalâtdlit atugagsait (Sankt Jørgen Tryk 1971). Salmebogen består af to dele, og den sidste del har titlen: ilagît kristumiut ukiorrissâta. Her findes kollekter og bibelske læsninger til hver søn- og helligdag i kirkeåret. Der er to tekstrækker med hver to tekster: en epistel (ipistile) eller en lektie (atuagagssat) samt dagens evangelium (îvangkîlio). Indtil videre er det ikke lykkedes mig at finde en selvstændig publikation af kirkeårets tekster i form af en selvstændig alterbog fra 1900-tallet med to tekstrækker; men jeg formoder, at den findes. I
1889 stod Haldor Ferdinand Jørgensen for udgivelsen af en grønlandsk
alterbog, men her var der endnu kun én tekstrække. Alterbogens titel var: nàlagiartitsíssutit,
imáitut, sapâtinilo nagdliútunilo tugsiaqatigîngniutigssattdlo
ivdlernartutdlo najorqutagssat, îvangkîliut áipiússartaitdlo (Kjøbenhavn
1889). Indtil videre er det den senest selvstændigt publicerede
alterbog, som jeg har fundet før 2005. I bogtitlen er K erstattet af
q. SALMEBOG Salmebogen fra 2008 er udarbejdet af et salmebogsudvalg ledet af biskop Sofie Petersen og er udgivet af Det Danske Bibelselskab. Salmebogen blev autoriseret 12. okt. 2007 af Dronning Margrethe: "Ataqqinartorsuarmit Dronningimit Margrethe II-mit oktoberip 12-anni 2007 atortussanngortitaapput". Den nye salmebog suppleres med et tillæg til den eksisterende koralbog indeholdende flere nye melodier. Udover salmerne indeholder salmebogen alle kirkeårets tekster (Alterbogi), ritualet for nøddåb, bønnebog, Martin Luthers Lille Katekismus m.m. Den tidligere salmebog er fra 1971 og er resultatet af et udvalgsarbejde i årene 1968-71. Salmebogens titel er: tugsiutit ilagît kalâtdlit atugagssait (Sankt Jørgen Tryk 1971, samt 1976 og 1981). Bogen er autoriseret af den grønlandske landsprovst og er forsynet med følgende godkendelsespåtegning: "atortugssángortínrKarput kalâdtlit nunãnut landsprovstiussumit, 5. marts 1971, Kr. Lauritsen". Jeg har ikke fundet salmebogen på internet. Senere udgaver af salmebogen fra 1971 havde en en lidt anden titel på grund af ændret retskrivning: Tussiutit ilagiit kalaallit atugassaat (Det grønlandske Forlag / Atuakkiofiullu naqitertiaraat 1984, samt 1992). Salmebogen består af to dele; sidste del er tekst- og bønnebog. Den tidligere salmebog var fra 1907 og havde titlen: tugsiutit ilagît kalâtdlit nâlagiane ighlunilo atugagsait (København 1907). Salmebogen var redigeret af Chr. Rasmussen, C.W. Schultz-Lorentzen og Jens Chemnitz og indeholdt også tekst- og bønnebog. Et tillæg (tapê) med samme titel blev trykt i 1937. Tillægget blev i 1952 (samt 1956, 1959 og 1964) trykt sammen salmebogen fra 1907, og tilllægssalmerne fik nr. 479-629. I
slutningen af 1800-tallet stod Haldor Ferd. Jørgensen for udgivelsen af en
grønlandsk salmebog med titlen: Kristumiutut Tugsiautit erinagdlit
erinkángitsudlo, ilángússartagdlit (Kjøbenhavn 1876 og 1885).
Salmebogen indeholdt også en tekst- og bønnebog. MUSIKALIER I tilknytning til salmebogen fra 1971 blev der i 1973 udgivet en koralbog på 258 sider med salmemelodierne. Bogen har titlen: Tugsiutit erinait nâlagiane igdlunilo atortugssat. Indledningen til koralbogen er skrevet af Knud Petersen. I oplaget fra 1993 er der ændret retskrivning i titlen: Tussiutit erinaat naalagiani illunilu atortussat (Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri 1993). katak.gl anfører Walter Jensen som redaktør, sidetallet er 240. I tilknytning til den tidligere salmebog fra 1907 blev der samme år udgivet en koralbog på 157 sider med to-sproget titel: Tugsiutit erinait nâlagianilo igdlunilo atortugssat / Salmemelodier for Kirke og Hjem, samlede til Brug for Menigheden i Grønland (Wilhelm Hansen 1907). Koralbogen var redigeret af Chr. Rasmussen og J.H. Nebelong. I 1954 blev der foretaget et fotografisk optryk af koralbogen fra 1907. Grønlandske salmemelodier kan findes og høres på internettet: OVERSÆTTELSER En uofficiel dansk oversættelse af præstegudstjenesten og kateketgudstjenesten (udarbejdet af tidl. landsprovst Kristian Lauritsen) kan læses i et bilag til denne side (pdf). Der er
endvidere tilføjet et bilag, som gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk
oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959. Teksten er
identisk med (eller næsten identisk med) teksten i ritualbøgerne fra 1919
og 1935. Ordningen ligger formentlig meget tæt op ad dansk praksis
1920-1950. LITURGISK
LOVGIVNING I forbindelse med selvstyrelovgivningen 2009 ophævedes folketingets tidligere lov af 5. juni 1993 om Kirken i Grønland, men bestemmelser truffet under henvisning til loven fra 1993 forbliver i kraft, indtil de ophæves af rette myndighed. Efter § 1 i den nu ophævede lov om Kirken i Grønland udgør Grønland "et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke". Og ifølge § 5 fastsætter Grønlands hjemmestyre "ved landstingsforordning nærmere regler for kirken i Grønland". På internettet findes en side med de gældende grønlandske love og cirkulærer. Under henvisning til den tidligere danske lov af 5. juni 1993 om Kirken i Grønland fastsatte Grønlands daværende landsstyre senere på efteråret, den 28. oktober 1993, en landstingsforordning nr. 15 om kirken. § 33 fastlagde rammerne for den liturgiske lovgivning på Grønland og lød således:
På baggrund af ovenstående rammer for liturgisk lovgivning blev ritualbog (Rituali) og alterbog (Alterbogi) autoriseret ved kongelig resolution i 2005, den 1. februar. Og senere blev salmebogen (Tussiutit) autoriseret ved kongelig resolution i 2007, den 12. oktober. Salmebogen fra 1971 blev autoriseret/godkendt af den daværende landsprovst for Grønland, mens de tidligere ritualbøger i 1900-tallet var blevet autoriseret af Sjællands biskop / Københavns biskop i henhold til en kgl. resolution af 28. maj 1919. Beslutning
om anvendelse af anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede
ritualer end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden, træffes af
den lokale menighedsrepræsentation. KONTAKT
Ovenstående tekst er udarbejdet af Holger Villadsen i februar 2008 og ajourført oktober 2009
(mail: holger@sejrupvilladsen.dk). Jeg takker for
assistance fra tidl. landsprovst Kristian Lauritsen og andre.
|