Bilag med kronologisk oversigt over liturgisk lovgivning for Færøerne, især vedrørende brug af færøsk sprog

De anførte citater stammer især fra »Love og Ekspeditioner vedkommende Kirke- og Skolevæsen«. 

1925, 21. jan.

Der udstedes en kongelig anordning, hvorefter menighedsrådsloven af 1922 sættes i kraft på Færøerne. § 43 i menighedsloven 1922 indeholdt en bestemmelse, hvorefter regeringen bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte loven i kraft på Færøerne med nødvendige ændringer.

Menighedrådslovens § 23 indeholdt bestemmelser om, at menighedsrådet efter forhandling på et menighedsmøde kunne træffe beslutning vedrørende tidspunktet for konfirmation, indførelse af nye, autoriserede salmebøger og benyttelse af særkalke. For Færøerne fik § 23 tilføjet et punkt d, hvorefter menighedsrådet kan beslutte:

at Prædiken  ved Højmessegudstjenester i Kirken i et Kirkeaar skal kunne holdes hver anden gang paa Færøsk, naar Sognepræsten deri er enig, og Menighedsmødet har givet Ordningen sin Tilslutning.

I samme Omfang og paa samme Vilkaar skal ved Messefaldsgudstjeneste fra Kordøren kunne oplæses færøske Prædikener, naar saadanne foreligger autoriserede paa dette Sprog.

Fremdeles skal de øvrige Dele af Gudstjenesten i samme Omfang og paa samme Vilkaar kunne foregaa paa Færøsk, naar Salmer og de paagældende Dele af Ritualet foreligger autoriserede paa dette Sprog.

Den omhandlede Autorisation foretages af Biskoppen.

I første omgang har bestemmelsen kun haft betydning for prædikenen, da der ikke i 1925 forelå autoriserede salmer eller ritualer.

1927, 27. dec.

Kirkeministeriet træffer beslutning om nedsættelse af en kommission, der skal afgive betænkning angående oversættelse til færøsk af ritualer og salmebogens »prosaiske del«. Der henvises til en indstilling herom fra Københavns biskop af 10. nov. 1927. Kommissionen får følgende medlemmer:

Provst Dahl (formand)
Lærer Joen Poulsen, Fuglefjord
Kongsbonde Johs. Patursson, Kirkebo
Købmand Johan Mortensen, Vaag
Højskolelærer Simon af Skardi, Thorshavn
Konsul V. Lützen, Thorshavn
Lærerinde Karen Samuelsen
Lærer Johan Poulsen
Lærer Kollsoy i Gjov og
Lagtingsmand Michel Samuelsen.

1930, 4. okt.

Kirkeministeriet sender følgende skrivelse til biskoppen over Københavns stift angående autorisation af oversættelser til færøsk af ritualerne for dåb, altergang, vielse, konfirmation og jordpåkastelse m.m.

Idet Ministeriet hoslagt paany fremsender det med Deres Højærværdigheds Skrivelse af 4. August d. A. hertil tilbagesendte Forslag til Oversættelse til Færøsk af Ritualerne til Brug ved Daab, Altergang, Vielse, Konfirmation og Jordspaakastelse, skal  med Henvisning til Bestemmelsen i § 23, sidste Stykke, i kgl. Anordning af 21. Januar 1925, hvorved Lov om Menighedsraad af 30. Juni 1922 sætes i Kraft på Færøerne, tjenstlig anmode Deres Højærværdighed om at ville forsyne de foreliggende Ritual-Oversættelser med Deres Autorisation, saaledes at det færøske Ritual vil kunne bruges ved Gudstjenesterne i det Omfang og paa de Vilkaar, som er fastsat i nævnte § 23, hvilket vil sige ved hveranden Højmessegudstjeneste i et Kirkeaar, naar Spørgsmaalet om Brugen har været forhandlet paa et Menighedsmøde og fundet dettes Tilslutning, og Menighedsraadet har taget Beslutning herom, samt Sognepræsten er enig deri. Det tilføjes, at Ministeriet dog finder, at Sproget ved Daab, Altergang og Konfirmation bør følge det Sprog, hvori Prædikenen ved den paagældende Gudstjeneste holdes.

Endvidere bifaldes det, at det autoriserede færøske Ritual bruges ved kirkelige Handlinger udenfor Gudstjenesten, saafremt de paagældende, for hvem Handlingen udføres, fremsætter Begæring derom, og Præsten er i Stand til og villig til at benytte det færøske Sprog.

Sluttelig tilføjes, at Ministeriet forventer, at Arbejdet vedrørende Oversættelsen af Salmebogens prosaiske Del til Færøsk fremmes, saaledes at fornøden Autorisation kan meddeles.

Det må formodes, at forslaget til færøsk oversættelse af de pågældende ritualer er blevet udarbejdet af den kommission, der blev nedsat 27. dec. 1927 med provst Jacob Dahl som formand.

Selv om biskoppen i kraft af den kgl. resolution af 21. jan. 1925 havde fået kompetance til at autorisere ritualer, har han alligevel forelagt sagen for Kirkeministeriet, som så udtaler sig om forskelligt, men overlader det til biskoppen at meddele autorisationen. Dette skete – så vidt jeg kan se – den 10. okt. 1930. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvordan ritualerne blev publiceret/mangfoldiggjort. Ritualbók/Ritualbókin er indtil videre forgæves eftersøgt i det offentlige bibliotekssystem; det kan evt. skyldes, at den har en anden titel.

1937, 1. nov.

Kirkeministeriet skriver til Københavns biskop og godkender, at en præst her i landet kan ægtevie og døbe færinger på færøsk med de færøske ritualer, der blev autoriseret den 10. okt. 1930.

1937, 29. dec.

En oversættelse af Det nye Testamente til færøsk godkendes ved kongelig resolution.

Kongl. Resol., hvorved det paa derom af Kirkeministeren nedlagt allerunderdanigst Forestilling har behaget Hans Majestæt Kongen at autorisere den af Sognepræst for Sydstrømø Præstegæld og Provst for Færøerne Jacob Dahl foretagne Oversættelse af Det nye Testamente paa Færøsk.

1939, 13. marts

Ved kgl. anordning fastsættes nogle ændringer af de særlige færøske formuleringer af § 23 d i menighedsrådsloven af 1922. De nye bestemmelser erstatter de tidligere bestemmelser fra 21. jan. 1925 og giver videre muligheder for, at menighedsrådet kan træffe beslutning om anvendelse af færøsk sprog i prædiken, messefaldsgudstjeneste og ritualer. Forudsætningen er dog, at de anvendte ritualer og salmer er autoriseret af biskoppen.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, etc. etc., Gøre vitterligt: at Vi efter derom af vor Kirkeminister nedlagt allerunderdanigst Forestilling ville have anordnet, at § 23 d) i Anordning af 21. Januar 1925, hvorved Lov om Menighedsraad af 30. Juni sættes i Kraft på Færøerne, affattes saaledes:

»d) Benyttelse af Færøsk eller af Dansk ved Gudstjenester og kirkelige Handlinger efter følgende Regler:

1. Det fastsættes, om og i hvilket Omfang Prædiken ved Højmessen skal holdes paa Færøsk.
2. Det fastsættes endvidere, om og i hvilket Omfang færøsk Prædiken skal oplæses ved Messefaldsgudstjenester.
3. Færøsk eller dansk Ritual og færøske eller danske Salmer kan benyttes ved Gudstjeneste og kirkelige Handlinger, uanset hvilket Sprog der benyttes i Prædiken.
4. Til Ordningen ved Højmessegudstjeneste kræves altid Sognepræstens Tilslutning. Det samme gælder for kirkelige Handlinger, der udføres af Sognepræsten udenfor Højmessegudstjenesten.
5. Færøske Ritualer og Salmer skal være autoriserede af Biskoppen.«

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

1939, 5. april 

Alterbogen autoriseres af Københavns biskop. Den trykte udgave af Altarbók fra 1939 er forsynet med følgende godkendelsesanmærkning:

I Henhold til Bestemmelse i § 23 i kgl. Anordning af 21. Januar 1925, hvorved Lov om Menighedsraad af 30. Juni 1922 sættes i kraft paa Færøerne, autoriseres herved denne Alterbog til Brug for de færøske Menigheder.

København, den 5. April 1939
H. Fuglsang Damgaard

Der henvises til til den kongelige anordning fra 1925, selv om der måneden forud var kommet en ny kongelig anordning om menighedsrådsloven på Færøerne. 

Salmebogen 1960

Salmebogen fra 1960 er også autoriseret af Københavns biskop. Den blev forsynet med følgende godkendelsespåtegning:

Samsvarindi grein 23 i kongins fyriskipan, tann 21. januar 1925, sum setur lóg um kirkjuráð frá 30. juni 1992 i gildi fyri Føroyar, verður henda sálmabókj autoriserað føroyska kirkufólkinum til nýtslu.

København, tann 28. januar 1956

H. Fuglsang Damgaard.

Der henvises fortsat til den kongelige anordning fra 1925, selv om den i mellemtiden var blevet erstattet af en kongelig anordning af 13. marts 1939. 

1963, 10. juni 

Under henvisning til lov af 25. februar 1963 om oprettelse af en stilling som vicebiskop for Færøerne udsendes en bekendtgørelse nr. 198 med et regulativ for vicebiskoppen for Færøerne. Vicebiskoppen får kompetance til at meddele dispensation vedrørende konfirmation og træffe afgørelser om dåb af store børn og voksne. Der står intet om retten til at autorisere ritualer, som derfor må formodes fortsat at have ligget hos biskoppen i København. 

1990, 6. nov. 

Salmebogen 1990

Salmebogen fra 1990 (og 2005) er forsynet med følgende godkendelsespåtegning:

Henda sálmabók verður sett i gildi Føroya kirkjufólki til nýtslu.
Torshavn, á krossmessu 1989, Ejvind Vilhelm. 

2007, 7. juni

I »Løgtingslóg nr. 60 frá 7. juni 2007 un fólkakirkjuna í Føroyum« er der i § 16 fastsat nærmere regler om, hvordan lagmanden efter indstilling fra biskoppen godkender ritualbog, alterbog og salmebog. Biskoppen har efter § 17 kompetance til at godkende postiller beregnet til gudstjenstlig brug (lestrarbøkur). Lovteksten kan findes  på www.logir.fo, hvor der er en emneoversigt og en kronologisk oversigt. Jeg har ikke kunnet etablere et direkte link, der fungerede. 

Forside  |   dk   |    fi    |   fo   |    gl   |    is   |    no   |    se