www.nordiskliturgi.dk

FÓLKAKIRKJAN I FØROYUM (FO)


INDLEDNING
Den 29. juli 2007 overtog de færøske myndigheder det administrative og økonomiske ansvar for folkekirken på Færøerne, der nu officielt bærer navnet »Folkekirken på Færøerne«. Fremover er det den færøske lagmand, der skal autorisere bibeloversættelse, salmebog, alterbog og ritualbog for Folkekirken på Færøerne. Færøerne er dog fortsat en del af det danske rige og omfattet af grundlovens bestemmelser om folkekirken.
Kirken har officiel hjemmeside på adressen: www.folkakirkjan.fo.
Efter reformationen og indtil et stykke op i 1900-tallet var kirkesproget dansk, og der anvendtes dansk liturgi. Fra 1925 blev det officielt tilladt at holde prædiken på færøsk, og mulighederne for at bruge førøsk sprog blev gradvist udvidet. En færøsk ritualbog blev autoriseret i 1930 og en alterbog i 1939. Den første komplette færøske salmebog blev udsendt i 1960. Den nuværende salmebog blev udsendt i 1990. 
De liturgiske bøger på Færøerne udgives af forlaget Føroyskt Kirkjumál. 

GUDSTJENESTER
I princippet er grundlaget for den færøske højmesseordning Danmarks og Norgis Kirke-Ritual 1685, ligesom det var i resten af Danmark frem til 1992. Hertil kommer senere ændringer, herunder fx indførelse af anden tekstrække i 1885 og nye ritualer i 1912. Ændringerne i dansk liturgi omkring 1992 har ikke medført officielle ændringer  i færøsk liturgi. 

Der foreligger mig bekendt ikke en samlet, officiel oversigt over forløbet af en færøsk højmesse. Indgangsbøn, udgangsbøn og kirkebøn findes i alterbogen ( Altarbók 1939, 344-348) og i salmebogen (Sálmabók 1990, 808-811). Nadverritualet findes i ritualbogen (Ritual til dóp ... 1929/1930) og findes også i salmebogen (Sálmabók 1990, 794-799). Udgangspunktet for det færøske nadverritual er det danske nadverritual, der blev autoriseret ved kgl. resolution af 19. juli 1912. 

Af særlig relevans for Færøerne er bestemmelserne om "messefaldsgudstjenester" eller degnegudstjenester, som menigheden holder, når præsten ikke er til stede. De fleste gudstjenester på søn- og helligdage holdes efter denne ordning. Reglerne for det forenklede gudstjenesteritual blev fastsat ved et kongeligt reskript af 10. maj 1765. 
En aktuel vejledning kan findes i salmebogen (Sálmabók 1990, 512). Under overskriften "Uppskot til gudstjænastu við lestri" findes følgende led: Inngangsbøn - 1. sálmur - Dagsins kollekt og epistul - Trúarðini - 2. sálmur - Bøn fyri lestur - Lestur - Bøn eftir lestur - Ápostolska signingin - 3. sálmur - Kollekt eftir lestur - 4. sálmur - Útgangsbøn. 
Der kan desuden henvises til en kort redegørelse for praksis udarbejdet af Jákup Reinert Hansen (fo3.pdf).

RITUALER 
I 1930, den 10. okt., autoriserede biskoppen en færøsk oversættelse af ritualbogen. Autorisationen omfattede ritualerne for dåb, altergang, vielse, konfirmation og jordpåkastelse. Udgangspunktet for den færøske version af ritualerne til dåb, nader og vielse var de tilsvarende danske ritualer, der var blevet autoriserede til brug ved kgl. resolution af 19. juli 1912 og var trykt som bog med titlen Ritualer til Daab, Nadver og Brudevielse (1912 og senere). Den færøske ritualbog fik titlen Ritual til dóp, skriftamál og avloysing, altargang, brúðarmessu, konfirmatión og lik at kasta jörð á (Tórshavn 1929, fotografisk genoptryk 1983). 

De færøske ritualer kunne til en begyndelse kun bruges, når det blev ønsket af de implicerede, og når præst og menighedsråd også tilsluttede sig. Oversættelsen var udarbejdet af en kommission, der blev nedsat i 1927. Formanden og hovedkraften i arbejdet var provst Jákup Dahl., som allerede i 1918 havde udarbejdet en færøsk oversættelse af ritualerne. 

I 1939, den 13. marts, kom der en udvidet mulighed i menighedsrådsloven for lokalt at træffe beslutning om at bruge færøsk som kirkesprog.

De aktuelle ritualer kan findes i den færøske ritualbog (Ritual til dóp ... 1929/1983) og  i tekstdelen til den færøske salmebog (Sálmabók 1990, 781-803), hvor der anføres følgende ritualer:

Dópssakramenti (dåb)
Skriftamál og avloysing (skriftemål)
Kvøldmálstiðarsakramenti (nadver)
Brúðarmessa (brudevielse)
Konfirmatión (konfirmation)
Lik at kasta jørð á. (begravelse)

Ritualer for kirkeindvielse og præstevielse blev trykt i 1968: Ritual til kirkjuvígslu og prestavígslu (Forord ved vicebiskop Jákup Joensen, Tórshavn 1968). Kirkeindvielsesritualet er oversat af J. Dahl og blev først brugt i 1929; præstevielsesritualet er oversat og bearbejdet af vicebiskoppen i 1967. 

Siden 1993 bruges et andet præstevielsesritual, som er oversat og bearbejdet af biskop Hans Jacob Joensen, men ikke publiceret. 

KIRKEÅRETS TEKSTER / ALTARBÓK
Den første færøske alterbog blev autoriseret af biskop H. Fuglsang Damgaard  i 1939. Alterbogens titel var: Altarbók. Kollektir, epistlar og evangelii til sunnu- og heiligdagarnar og pinslusöga Jesu Krists (Tórshavn, Føroyskt Kirkjumál 1939). Oversættelsen var udarbejdet af en kommission, der blev nedsat i 1927. Formand for kommissionen og hovedkraften i arbejdet var provst Jákup Dahl. En stor del af alterbogens tekst stammer den færøske oversættelse af Det nye Testamente, som blev foretaget af Jákup Dahl og blev autoriseret i 1937. 

Nogenlunde samtidigt med alterbogen blev der i 1939 udstedt en kongelig anordning vedrørende menighedsrådsloven. Denne anordning gav videre muligheder for, at menighedsrådet og præst kunne beslutte at anvende autoriserede færøske ritualer, og herunder altså også den færøske alterbog. 

Indtil videre har jeg ikke registreret senere særskilte udgaver af alterbogen, men alterbogens tekst findes uændret i forhold til 1939 i tekstdelen i de senere salmebøger, fx Sálmabók 1990 (s. 525-760).

SALMEBOG 
Den nuværende salmebog er fra 1990: Sálmabók Føroya Kirkju (Føroyskt Kirkjumál 1990). Seneste let reviderede udgave er fra 2005. Salmebogen indeholder 592 salmer, samt en tekstdel (s. 523-858) med kirkeårets tekster (alterbog), Jesu Kristi lidelseshistorie, ritualer (ritualbog), bønnebog og Martin Luthers Lille Katekismus.

Den tidligere og første komplette færøske salmebog fra 1960 hed Sálmabók Føroya Fólks (Færoyskt Kirkjumál 1960). Den indeholdt 431 salmer samt tekstdel. 

På kirkens hjemmeside Folkakirkjan.fo findes en internetudgave fra år 2000 af "Sálmabókin". 

MUSIKALIER
I Sálmabók 1990 findes en fortegnelse (s. 871-880) over salmemelodier til salmebogens 592 salmer, som findes i 7 forskellige koralbøger. I de fleste tilfælde henvises til Den danske Koralbog, men desuden henvises til færøske melodisamlinger, herunder:

Føroysk Songløg, ved Hans Jacob Højgaard (Atelier Electra 1951).
Gomul føroysk sálmaløg I-II, ved Joen Waagstein (Wilhelm Hansen 1947). 
Løg til heimamissiónssangbókina (Heimamissionsforlagid 1982). 
Nøkur Sálmaløg til Sálmabók Føroya fólks
, ved Frida Petersen (Eget Forlag 1969). 
Hefti við sálmaløgum,
ved Axel Tórgarð (1990). 

Senere (i år 2000) udkom en samlet koralbog til den færøske salmebog: Sálmaløg Føroya kirkju, Lagasavn til Sálmabók Føroya kirkju, lagt til rættis Zacharias Sørensen og Knút Olsen (Føroyskt Kirkjumál 2000). En fortegnelse over melodierne findes i salmebogen (Sálmabók 2005, 870-886). Samme fortegnelse findes også på folkakirkjan.fo. Direkte link her
I 2003 kom den i en lettere 3-stemmig udgave: Sálmaløg Føroya kirkju i lættari útgavu, lagt til rættis hevur Jens Mortan Mortensen (Føroyskt Kirkjumál 2003). 

OVERSÆTTELSER
Her er indtil videre ikke anført titler eller henvisninger. Formentlig findes der ikke nogen.

LITURGISK LOVGIVNING
Siden Folkekirken på Færøerne blev selvstændig den 29. juli 2007, er det den færøske lagmand, der efter indstilling fra biskoppen skal autorisere bibeloversættelse, salmebog, alterbog og ritualbog. Denne kompetance har dog  ikke været taget i brug endnu. 
I ældre tid var der ikke særskilt liturgi på Færøerne, som fulgte almindelig dansk ordning. I 1925 og i 1939 blev der ved kongelig resolution om en særlig færøsk version af menighedsrådsloven givet officiel mulighed for, at biskoppen kunne autorisere færøske salmer og ritualer. Denne mulighed blev først benyttet i 1930, hvor biskoppen autoriserede en færøsk oversættelse af ritualerne for dåb, altergang, vielse, konfirmation og jordpåkastelse. Senere i 1939 autoriserede han en færøsk alterbog med kollekter, epistler og evangelier. 
Salmebogen fra 1990 blev godkendt i 1989 af Ejvind Vilhelm, der på det tidspunkt var vicebiskop på Færøerne.  
www.logir.fo er der en omfattende oversigt over love og bekendtgørelser vedrørende Færøerne, og herunder også Fólkakirkjan i Føroyom. 

Der er tilføjet et bilag med en uddybende oversigt over den liturgiske lovgivning for Færøerne, især vedrørende den gradvise indførelse af mulighed for at bruge færøsk sprog i løbet af 1900-tallet. 

KONTAKT
Det færøske bispeembede har følgende adresse: Bispargarðun, J. Paturssonargøta 20, Postrúm 8, FO-110 Tórshavn. Mail: stift@folkakirkjan.fo. Yderligere oplysninger kan findes på adressen: www.folkakirkjan.fo

Ovenstående tekst er udarbejdet af Holger Villadsen, jan. 2008 (mail: holger@sejrupvilladsen.dk). Den er revideret juli 2008 efter bemærkninger fra sognepræst Jákup Reinart Hansen, Færøerne (mail: jakuprh@setur.fo).  
Nogle ikke-fungerende link er fjernet i nov. 2015.

Forside  |   dk   |    fi    |   fo   |    gl   |    is   |    no   |    se